Skadesbehandling ved fodboldskader

Fodboldøvelse til første træning

Det skal være sjovt at spille fodbold. Derfor gælder det om at finde de sjove fodboldøvelser, som spillerne elsker. Det kan dog være svært at finde på nye sjove træningsøvelser hele tiden, og derfor har jeg lavet denne side.

Nu er det snart første fodboldtræning i den kommende sæson, og derfor vil jeg give dig en helt fantstisk træningsøvelse til at skabe stærke venskaber mellem dine spillere. Måske kender mange af dine spillere allerede hinanden, men der kan sagtens være kommet nye spillere til i løbet af vinteren. Derfor er det vigtigt at lave et ’sjovt’ træningspas til at starte med. Altså den første træning skal være sjov og hyggelig.

Få mere inspration med: “Forberedte træningspas”

Øvelsen nedenfor har ikke så meget at gøre med fodbold, men den skaber et godt fællesskab mellem ungerne. Du kan også med fordel selv deltage. På den måde kan du også skabe et bånd mellem spillerne, og de vil komme til at respektere dig mere, hvilket vil gavne sig i løbet af sæsonen.

Hvis du vil gøre første træning endnu mere hyggelig kan du eventuelt medbringe lidt frugt og grønt skåret i skiver. Så har spillerne også noget at samles omkring til sidst. Få eventuelt forældrene til at medbringe noget frugt – det vil de helt sikkert gerne.

Nedenfor ses øvelsen. Det er godt nok en øvelse beregnet til indendørs brug men du kan sagtens få den til at fungere udendørs. Bare brug små toppe til afmærkning af banen.

Du skal lave to ’helle-områder’ i hver ende af banen som vist på skitsen. Der udvælges nu 2 fangere, og spillerne skal nu løbe fra helle til helle gennem banen uden at blive taget af fangerne. OBS!!! I stedet for en bold (som på skitsen) skal spillerne have en ’hale’ i form af en overtrækstrøje, som skal tages af fangerne, for at de bliver fanget.

fangeleg gennem hallen

Når en spiller bliver taget bliver der en fanger mere, og én mindre af dem der løber. Til sidst er der så en vinder af hele fangelegen. Altså ham der er “the last man standing“. 

Denne øvelse er rigtig god til de ’yngre’ årgange som U5, U6, U7 osv. Men den kan også sagtens gå med U13, U14 og måske lige til U15.

Share on Google+Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on LinkedInEmail this to someone
Del så andre også kan få glæde af fodboldtraeningen.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*