U6 fodboldtræning

Forældrenes rolle ved fodboldtræningen

Al begyndelse er svær. Specielt når man starter til fodbold som en lille purk på 5 år, så kan det væres ekstra svært. Derfor skal de hjælpes på vej!

Når spillerne er så små, skal de have en del mere opbakning end de ældre årgange. Her snakker jeg specielt om årgangene U5, U6, U7 og måske U8.

Som fodboldtræner kan du ikke rende rundt og bakke alle 10 spillere op i én uendelighed, da der derved kommer mere fokus på pædagogik end fodbold. Derfor har du brug for hjælp udefra, og her kommer forældrene ind i billedet. De kender deres egne børn bedre end nogle andre, og derfor er det nærliggende, at de hjælper til!

Jeg er sikker på, at de fleste forældre vil hjælpe til i ny og næ. Du kan eventuelt skrive en mail til alle forældrene, hvor du skriver, at du gerne vil have 3-4 forældre der hjælper med at styre børnene til hver træning. Så kan de hver især melde sig på, lige når de har tid tilovers!

Som træner skal du selvfølgelig stå for at tilrettelægge træningen med gode fodboldøvelser, så den passer til den pågældende årgang. Personligt syntes jeg, at træningen for de yngre årgange helst ikke skal vare længere end 1 time. Hvis den varer over 1 time, kan de små spillere have svært ved at koncentrere sig.

Få hjælp til U5/U6 træningen med: “Forberedte træningspas”

Jeg synes dog heller ikke, at børnene skal bakkes for meget op. Hvis der er noget jeg ikke kan lide, så er det den såkaldte ”curling” pædagogik, hvor børnene bliver bakket ALT for meget op af deres forældre. Livet er ikke lutter og lagkage, og derfor kan børnene lige så godt lære det stille og roligt fra starten af. Men det var nu bare min egen holdning!

Jeg håber dine træninger kommer til at gå godt!

Share on Google+Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on LinkedInEmail this to someone
Del så andre også kan få glæde af fodboldtraeningen.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*