Kommunikation mellem fodboldtræner og spiller

Inden sæsonen går i gang skal du have samlet tropperne og skrevet til alle spillerne med første træning, mødetidspunkt, alt det praktiske osv. Det kan være svært at få kontakt til alle, men hvordan gør man det egentlig bedst?

Jeg har altid haft det sådan, at kommunikaion IKKE måtte være et problem for noget som helst. Det er både når det omhandler projektarbejde i en projektgruppe, på arbejdet, på ferien, fritidsinteresse osv. Det gælder bestemt også til fodboldtræningen. Der findes ikke noget værre end en spiller, der ikke møder op til kamp fordi han/hun har glemt mødetidspunktet eller simpelthen ikke set det.

Få mere inspration med: “Fodboldøvelse til FØRSTE træning”

Hvordan sørger man som træner for, at dette ikke bliver et problem? Det har jeg gjort mig en del tanker om, og jeg er kommet frem til den konklusion, at det afhænger meget af hvor gamle dine spillere er. Ved de yngre årgange (U5 til og med U12) ligger ansvaret hos forældrene. Her foregår kommunikationen ofte over mail, som egentlig er udmærket, men man kan også hurtigt komme til at overse en mail, fordi vores mail-indbakker i disse tider bugner med mails.

I mine yngre dage, hvor jeg selv var spiller i ungdomsrækkerne, fik vi altid en skriftlig seddel omkring kampe med alt det praktiske. Min træner brændte virkelig også for at være træner, og derfor blev der også brugt en del tid på os.

I dagens Danmark har vi ikke tid til at lave små sedler på computeren, og derfor skal der findes alternative metoder!

E-mail systemet fungerer godt, indtil spillerne bliver gamle nok til at tage ansvar selv. Når spillerne bliver over U12 alderen, foreslår jeg, at du opretter en facebookgruppe, som alle dine spillere skal være medlem af. Hvis du ikke er på facebook, så SKAL du blive det hvis du træner denne årgang. Alle teenagere besøger Facebook MANGE gange dagligt, og derfor kan de simpelthen ikke UNDGÅ at se en besked, du har lagt på facebookgruppen.

Derudover kan du også lave afstemninger, lægge sjove billeder op, skrive beskeder og praktisk info og meget mere.

Du kan eventuelt lave små ’bøder’ hvis dine spillere ikke kommentere på det opslag du har lavet, eller ikke dukker op. En anden smart ting er, at du også kan se hvem der har SET dit opslag. På den måde kan du holde styr på, om der er nogle, som ignorere dine beskeder.

Share on Google+Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on LinkedInEmail this to someone
Del så andre også kan få glæde af fodboldtraeningen.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*