lav dit eget unikke træningspas

Lav dit eget unikke træningspas

Hvordan laver jeg et godt træningspas?
Dette spørgsmål støder man på, hver evig eneste gang, man forbereder sig til det næste træningspas, og som så mange andre, så har jeg ikke det perfekte svar på dette. Dog vil jeg forsøge, at guide dig igennem den process, som du som fodboldtræner, skal tænke igennem hver gang, du forbereder dig. Lav dit eget unikke træningspas – lige her!

Når vi har med fodboldtræning at gøre, er der mange faktorer der spiller ind, for at opnå den perfekte træning. Nogle af disse faktorer er nævnt nedenfor, og du skal selv vurdere hvilke af dem, du tilhører. 

  • Hvilke trænerstil har du?
  • Hvilken årgang træner du?
  • Hvordan lærer spillerne bedst?
  • Hvordan motiverer jeg spillerne?
  • Skal jeg være en hård eller blød træner?
  • Hvad var fokuspunkterne i sidste uge?
  • Hvad skal fokuspunkterne være i denne uge?

Inden vi begynder, skal du gøre op med dig selv, hvordan du ser dig selv som træner. Føler du, at din træning fungerer? Kan du skabe motivation nok hos spillerne? Ser du dig selv som en god træner? Hygger du dig med dine spillere? Hvis du kan svare JA til alle disse simple spørgsmål, så skal du endelig blive ved med at træne på DIN måde. Hvis du er forholdsvis ny indenfor træning af fodboldhold, mangler inspiration eller bare gerne vil hjælpe til i klubben, selvom du ikke ved så meget om fodbold, så skal du kende de vigtigste grundlæggende træningsmetoder, sætninger og fodboldøvelser, for at du kan sammensætte en god træning.

HVAD ER DINE AMBITIONER?

Hvor meget tid vil du afsætte til fodbolden?

Som fodboldtræner kan det være svært at finde tid til det hele. Der er både forberedelsestiden inden et træningspas (typisk 30-60 min.). Så er der selve træningspassene 2-3 gange i ugen (typisk 60-90 min. til hvert træningspas). Derudover er der regelmæssige kampe, hvilket cirka er 1 kamp i ugen (typisk 120-150 min.). Derfor kan du hurtig komme til at bruge sammenlagt 5-8 timer i ugen på fodbold. Dette kan være utrolig svært at finde tid til dette, hvis du har hus, kone, børn og et fuldtidsarbejde ved siden af. Det er derfor altafgørende at man prioriterer som fodboldtræner.

ALLIÉR DIG MED ANDRE

Jeg har ikke så meget tid. Hvad skal jeg gøre?

Hvis du har svært ved at finde tiden til dette, kan det være en god idé, at finde andre, som gerne vil hjælpe til, men samtidig er i samme situation som dig. Som skrevet før, er det afgørende, at man prioriterer som fodboldtræner, og her skal man prioriterer spillerne op. Derfor skal man prioriterer kvalitet i hver træning, og dette gøres bedst ved at være flere trænere om ét hold! Ofte slækkes der på kvaliteten, fordi en træner ikke “lige” har tid til at forberede sig, eller måske ikke har overskud nok til det. Det er også helt okay, men derfor skal det ikke gå ud over spillerne. Få derfor andre trænere ind over holdet, så i kan hjælpe hinanden.

Nedenfor kommer jeg med nogle idéer til, hvordan DU kan spare mange timer.

Idé #1
2 trænere om 1 hold.

For at bibeholde kvaliteten i træningerne, kan det være en idé at være 2 trænere på holdet. Derved kan trænerne skiftevis forberede sig til hver træning, og hvis en træner en dag pludselig ikke kan nå at forberede sig, så kan den anden træner træde til. Man hjælper derved hinanden til at bevare kvalitet i træningerne, men samtidig spare tid. Begge trænere skal selvfølgelig være tilstede ved hver træning.

Ved denne metode sparer man masser af tid. Cirka 2-3 timer per uge. 

Idé #2
1 træner og 1 hjælpetræner om 1 hold.

Du kan som træner finde en hjælpetræner, som gerne vil hjælpe til. Hjælpetræneren kan evt. være en spiller fra fodboldklubben, som mangler noget at lave i sin fritid. Selvfølgelig skal hjælpetræneren være ældre end spillerne, som der trænes. Ofte ser yngre spillere op til ældre spillere, og der kan derved blive skabt endnu mere motivation ved at inddrage en hjælpetræner, som selv er aktiv spiller i klubben. Som træner har du derved noget at “falde” tilbage på, hvis du en dag (mod forventning) ikke har forberedt dig. 

Ved denne metode sparer man også tid. Cirka 1-2 timer per uge. 

 Idé #3
2 trænere og 1 hjælpetræner om 1 hold.
Har begge trænere meget travlt, kan de med fordel inddrage en hjælpetræner som beskrevet ovenfor. Dette er nok den ideelle løsning, da holdet derved har et solidt trænerteam, som kommunikerer godt, og derved vil der ALTID være kvalitet i træningerne. Spillerne vil forhåbentlig være motiveret til at give alt hvad de har i sig, da de ved, hvor meget tid i lægger i holdet hver især.  

Ved denne metode sparer man meget tid. Cirka 3-4 timer per uge. 

Obs. Husk, at det er vigtigt som klub at trænerne får noget lukrativt ud af at være træner/hjælpetræner. Derfor kan du evt foreslå klubben, at man evt. får betalt sit kontingent, hvis man er aktiv træner eller hjælpetræner.

HVILKE FODBOLDØVELSER SKAL JEG VÆLGE?

Jeg har svært ved at finde gode fodboldøvelser, hvad skal jeg gøre?

Som træner skal man hele tiden forny sig selv, for at holde seriøsitet, variation og kvalitet i træningerne. Der er ikke noget værre end at blive tæsket igennem de samme kedelige fodboldøvelser uge efter uge. Spillerne skal have variation. Jeg anbefaler, at du holder en “rød tråd” gennem dine træninger, så dine spillerne ved hvad der skal foregå. Det er vigtigt, at du i hvert træningspas har ét bestemt fokuspunkt, som der fokuseres på i hver træning. Dette får spillerne til at tænke over hvad de gør, da de udelukkende har et emne at tænke på. Nedenfor er der opremset forskellige fokuspunkter.

  • Pasningstræning (fokus på afleveringer, spil i små rum og bevægelse)
  • Skudtræning (fokus på inderside, vrist og halvliggende vrist)
  • Angrebstræning (fokus på positionering i angrebet, bevægelse og offside)
  • Forsvarstræning (fokus på at holde linjen, positionering og kynisme)
  • Fysisk træning (fokus på kondition, muskler og udholdenhed)
  • Teknisk træning (fokus på teknik, hurtige fødder og driblinger)

Hvis du selv foretrækker andre fokuspunkter, er du velkommen til at vælge dem. De ovenstående fokuspunkter er nogle jeg selv har haft meget stor succes med at benytte. 

Indenfor hver fokuspunkt er der utallige øvelser, som man kan gennemføre. Men kender du gode fodboldøvelser indenfor hvert fokuspunkt? Fodboldøvelser kommer med erfaring, og derfor kan det værre svært at finde nye fodboldøvelser, hvis man ikke opsøger inspiration fra andre steder. Det kan eksempelvis være hos andre trænere, på hjemmesider (som denne), på videoer osv. Men det gælder om at forny sig selv HELE TIDEN.

HVORDAN SAMMENSÆTTER JEG ET TRÆNINGSPAS? 

Hvor mange øvelser skal jeg have? 

Personligt foretrækker jeg at have 4-5 øvelser i hvert træningspas på 1,5 time. Det kan lyde som meget, men det hele handler om at være produktiv. Hvem skal rykke målet, sætte kegler op imens en anden øvelse er igang, lave hold hjemmefra osv. Som fodboldtræner HADER vi spildtid. Husk det.
En typisk træning kunne være opbygget på følgende måde:

  • Opvarmningsøvelse
  • Fokuspunkt øvelse
  • Fokuspunkt øvelse
  • Afsluttende øvelse

Den første opvarmningsøvelse er en øvelse, som får spillerne igang. Stræb altid efter at finde øvelser, som har en fodbold indblandet. Spillerne hader øvelser uden fodbold, og grunden til de er kommet er vel egentlig også at de skal spille fodbold? Hold dig derfor så vidt muligt væk fra øvelser uden en fodbold indblandet. De 2 fokuspunkt øvelser skal have fokus på dagens fokuspunkt. Sjovt nok. Forsøg derfor at finde gode fodboldøvelser, som passer til dagens fokuspunkt. Den sidste afsluttende øvelse er en øvelse, hvor spillerne skal implementere det de har lært fra de 2 forrige øvelser i rigtige kamp situationer. Når spillerne kan se en sammenhæng i det de laver er det en KÆMPE succes for både træner og spiller.  Forsøg derfor at hold øje med dette!

Husk nu altid at fortælle spillerne hvad dagens træningspas går ud på, og hvilke øvelser, som der skal gennemføres.

HVORDAN MOTIVERER JEG MINE SPILLERE?

Mine spillere pjatter hele tiden, hvad gør jeg?

Et kæmpe problem er, når spillerne ikke kan finde ud af at opføre sig ordentlig, og være seriøse omkring det de laver. Derfor kan det være svært at motivere sine spillere til at være mere seriøse. Et godt tip, som jeg personligt har haft meget succes med er, at hive spillere ud til hver træning, og snakke med dem individuelt. Her skal du som træner forklare dem, hvad de kan gøre bedre, hvad de skal fokusere på, og hvad der måske irriterer dig som træner. Sig det på en venlig men kontant måde, så der skabes respekt omkring dig som træner. Når du hiver spillere ud individuelt, føler de sig som noget “specielt”, og de føler derved, at på en måde skuffer dig, hvis de ikke yder det bedste de kan. 

HOLD STYR PÅ HVAD DER SKAL TRÆNES I

Mine spillere kan ikke finde ud af at afslutte, hvad gør jeg?

Som træner skal du ALTID holde øje med, hvad dine spillere kan gøre bedre. Dette kan du med fordel gøre til hver kamp, hvor du står med en blok og kuglepen, og noterer ned. Kan dine spillere ikke score mål? Så skal der øves noget skudtræning, og evt. afslutning inde i feltet. Kan dine spillere ikke aflevere i små rum? så skal der øves pasningstræning. Har dine spillere svært ved at presse kollektiv? Så skal der øves presspil, hvor spillerne presser kollektiv. Har dine spillere svært ved at give lyd til hinanden? Så skal der øves i at give lyd til hinanden som fx ryg på, vende, skift side, pres, fald osv.

PUHA! Jeg vil gerne have noget hjælp!
Hvis du føler, at det er en stor mundfuld at gå igang med, så er der hjælp at hente. Mangler du inspirarion, eller er du helt på bar bund, hvad angår at finde gode fodboldøvelser, motivere spillere og i det hele taget lave gode træningspas der virker, så overvej at købe vores professionelle sæson-pakke, øvelsesbibliotek og video-øvelser.

  • Du sparer forberedelsestiden.
  • Fokuspunkter til hvert træningspas
  • Der er en rød tråd gennem en HEL sæson
  • Progarmmet er udarbejdet ud fra ovenstående kriterier
  • Du får masser af inspiration (over 100 gode fodboldøvelser)
  • Der medfølger video-øvelser, som dine spillere kan lave i baghaven

 

Læs mere om vores gennemtestede ultimative pakke.

 

 


 

Visit-kort-Kristoffer Krüger

Share on Google+Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on LinkedInEmail this to someone
Del så andre også kan få glæde af fodboldtraeningen.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*