Motivér dine spillere i vinterpausen

Undgå skadede spillere

Vi vil alle gerne undgå skader, men hvor meget vi end vil, så kan man aldrig gardere sig 100% mod skader.

Vinterpausen er nu over os, og sæsonen er så småt ved at være slut. Det er nu den vigtige træning begynder, og ikke bare sofa-formen. Personligt tror jeg, at skaderne forebygges udenfor træningsbanen, og derfor skal man bruge en del tid på forebyggelse. Præcis som når man skal på skiferie, så er det en vanvittig god idé at komme i form allerede et par måneder inden selve ferien. På samme måde gælder det i vintersæsonen – formen skal holdes ved lige!

Blogindlæg: “Motivér dine spillere i vinterpausen”

Derfor skal du som træner, fortælle dine spillere at de skal få trænet i pausen. Du kan eventuelt lave en BIP-test inden og efter pausen, og på den måde sammenligne deres form. Hvis de så for eksempel er faldet mere en 2-3 point på skalaen, får de en lille “straf”. Ellers kan du trykke på linket ovenfor, for at få endnu mere inspiration til motivation af dine spillere i vinterpausen.

Generelt er styrketræning en super god idé, men ikke hypertrofisk hvor det gælder om at få store muskler, men blot nærmere funktionel styrketræning. Den funktionelle styrketræning indeholder koordination, balance, bevægelighed, styrke, udholdenhed og også kropsholdning. Aspekter som er super vigtig under fodboldtræning.

Dog kan man sagtens kombinere funktionel træning og hård styrketræning med forskellige dage til hvert sit program. Eventuelt kunne du bruge 1 time eller 2 på at sammensætte et funktionelt styrketræningsprogram til dine spillere, som de så skal følge henover vinteren. Måske er det surt, men det vil gavne sig i sidste ende, og I vil ikke opleve nær så mange skader.

Share on Google+Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on LinkedInEmail this to someone
Del så andre også kan få glæde af fodboldtraeningen.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*