3 ting din fodboldklub skal anskaffe sig

3 ting din fodboldklub skal anskaffe

For at vi fodboldtrænere, kan gennemføre gode og varierende fodboldtræninger, så kræver det, at vi har det rigtige udstyr til rådighed. Mange fodboldklubber i Danmark bliver drevet af frivillige mennesker, hvor det er dem, som lægger budgettet for fodboldklubben. Derfor kan du sagtens tage en snak med din lokale formand for fodboldklubben, hvor du forklarer hvad du går om mangler i DIN daglige træning. Det hjælper både dig og din formand. Dine træninger bliver bedre, og formanden opnår et større overblik over, hvad der skal indkøbes til klubben så der ikke går dyrebare kroner til spilde. Det er nemlig ofte et meget stramt budget, som mange små danske fodboldklubber lever på, og derfor har vi netop brug for sådan nogle som dig. Nemlig frivillige til at tage sig af de forskellige stillinger. I dette indlæg har jeg valgt 3 ting din fodboldklub skal anskaffe.

Hvis din klub ikke vil bruge penge på de specifikke redskaber, som du går og mangler i din daglige fodboldtræning, så kan eventuelt gå ud og købe det selv. Redskaberne behøver ikke at være specielt dyre, så det er da noget du kan overveje. Nedenfor har jeg valgt 3 forskellige redskaber, som man har meget svært ved at undvære som fodboldtræner.

Kegler
Du kan ikke gennemføre en træning uden kegler. Det ved ALLE der bare har haft lidt med fodboldtræning at gøre. Man er simpelthen nødt til at have kegler til rådighed for at kunne vise spillerne hvordan en øvelse skal gennemføres, og for at kunne holde spillerne indenfor et bestemt område. Jeg ved selvfølgelig godt, at alle fodboldklubber har kegler til rådighed, men hvad jeg også ved er, at de ofte er i MEGET dårlig tilstand. Det nytter simpelthen ikke noget at spare på keglerne. Ofte er der ikke nok kegler, så du bliver nødt til at gå på kompromis med indskærmning af en bane osv. Kegler skal være i god stand – det er for dumt at bruge tid på at irritere sig over dårlige kegler. Find gode kegler.

Overtrækstrøjer
Præcis ligesom kegler, så er overtrækstrøjer uundværlige. Du bruger dem hele tiden som træner, så både du og spillerne kan kende forskel på hinanden under forskellige fodboldøvelser. Derfor skal du som træner altid sørge for, at der er overtrækstrøjer i den rigtige størrelse, og i den rigtige stand.

Fløjte
En anden god ting at have er en lille fløjte til når du skal signalerer til spillerne. Det er en god metode til at spare din stemme, og spillerne har derved også lettere mulighed for at høre. Derudover vender du også spillernes ører til at rette sig efter en fløjte (hvis du har med unge spillere at gøre). Her tænker jeg på når en dommer fløjter i en kamp, så ved spillerne godt, at det betyder noget vigtigt, når der fløjtes.

M-station (BONUS)
Dette redskab er i den dyre ende af skalaen, men jeg synes ikke, at du skulle snydes for at få lidt viden omkring den. Helt simpelt er det en slags ”trampolin”, som skyder bolden tilbage til spilleren, når der skydes ind på den. Der kan laves mange forskellige sjove øvelser med den, som styrker spillernes tekniske færdigheder. Men man kan godt argumentere for, at det er et legetøj, som hører hjemme i spillernes baghave, så de selv kan øve sig, end at det er et redskab der hører hjemme på træningsbanen. Det er op til dig.


 

Share on Facebook
Facebook
Tweet about this on Twitter
Twitter
Share on LinkedIn
Linkedin
Email this to someone
email

Del så andre også kan få glæde af fodboldtraeningen.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*