8-mands taktik

Alle der træner U11, U12 og U13 fodboldhold har med sikkerhed stiftet bekendtskab med den helt nye spilleform, 8-mands fodbold. Men hvordan skal denne spilleform spilles? Hvilken taktik er en god 8-mands taktik? Det vil jeg forsøge at skrive lidt om i dette indlæg.

Mangler du inspiration til fodboldtræningen? Så læs mere her

Fra 7-mands til 8-mands fodbold
Både du og dine spillere, skal til at tænke 8-mands fodbold, i stedet for det gamle 7-mands fodbold, og derfor skal der selvfølgelig lægges nye taktikker osv.

I 7-mands fodbold var den gode gamle formation 2-3-1 et hit for landets fodboldtrænere. Den gik man aldrig galt i byen med. Men hvilken formation erstatter denne i 8-mands fodbold?

Generelt er 8-mands fodbold etableret for at forberede spillerne til 11-mands fodbold. En af mine yndlings (og mest benyttede) formationer i 11-mands er 4-4-2. Den formation i 8-mands der lægger sig tættest op ad er 3-3-1, hvor man har fjernet en enkelt spiller i hver kæde. Se opstillingen nedenfor:

8-mands taktik

3-3-1 formation i 8-mands.

Denne formation lægger specielt op til bredt spil henover kanterne, hvor de 2 kanter skal forsøge at trække mod baglinjen. De 2 angrebspillere kan også skiftevis forsøge at løbe i dybden skråt ned mod hjørneflaget. Der er mange muligheder for gode løbemønstre, så det gælder om at være fantasifuld.

Husk at hvis du har planer om at bruge en anden formation på 11-mands banen end 4-4-2, så vil jeg anbefale dig også at bruge en anden formation på 7-mands banen. Udelukkende kun for at forberede spillerne til 11-mands.

Hvis du fx gerne vil spille 4-3-3 i 11-mands, så kan det måske være en fordel at spille 3-2-2 i 8-mands. På den måde forbereder du spilleren endnu bedre på 11-mands.

Husk at have dette i baghovedet. Det er ingen skade at se lidt fremad.

Hvad er fordelen ved 8-mands fodbold?
Det kan være svært at se fordelene ved 8-mands fodbold, men der er faktisk en del. Først og fremmest forsøger man hos DBU at skabe et ”bredere spil”, hvor man udnytter banens bredde endnu bedre. Man har trods alt en halv 11-mands bane at gøre godt med, og derfor skal bredden altså udnyttes.

Ved det gamle 7-mands system blev banens bredde kun udnyttet i én enkelt af kæderne. Ofte som 2-3-1, eller 3-2-1. Nu har vi altså et spil, som udnytter banens bredde i 2 af kæderne, som ofte vil være 3-3-1 eller 3-2-2. Dette er en KÆMPE fordel i forhold til at forberede spillerne til 11-mands banen. Mange af de helt samme mønstre går igen fra 8-mands banen til 11-mands banen, så det er en helt klar fordel.

Vi får altså uddannet en del flere taktisk dygtige spillere, og det håber jeg kommer til at vise sig i fremtiden.

Derudover kommer der selvfølgelig også en ekstra mand i gang med at spille fodbold, og jo flere spillere der spiller fodbold, des bedre – ikke?

Bliv den bedste fodboldtaktiker og -træner

Her på fodboldtraeningen.dk har vi udarbejdet flere e-bøger, der bl.a. hjælper trænere til at opnå en bedre forståelse indenfor fodboldens taktiske verden. Derudover indeholder den adskillige andre gode programmer.

Find den lige her!

Share on Google+Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on LinkedInEmail this to someone
Del så andre også kan få glæde af fodboldtraeningen.dk

Kommentarer til “8-mands taktik

  1. Hej!
    Undskyld det sene svar!
    Er i meldt til en række for 11-mands hold?

    Mvh. Kristoffer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*