App

SÅ ER DEN HER!

app med gode fodboldøvelser

app store
fodboldovelser

 

 


Så er den her! Vores helt nye app til alle fodboldtrænere i Danmark. Vi har endelig fået offentliggjort vores app “Fodboldøvelser”, og du kan nu finde den på både App Store og på Google Play. Med vores nye app, har du alle øvelser direkte i lommen. Den gør livet som fodboldtræner langt nemmere – nu kan du nemt og enkelt forberede dig!

Fodboldøvelser app



Forside
Som du kan se til venstre indeholder vores app forskellige sider. Til venstre ser du vores forside, hvor du kan navigere rundt mellem alle sider i app’en. Øverst finder du vores kæmpe øvelsesbibliotek med over 160 fodboldøvelser. Alle øvelserne er delt op i forskellige fokuspunkter, så du let kan finde den øvelse du leder efter.

Du kan også downloade vores forberedte træningspas via vores app, men du kan også sagtens selv sammensætte dine egne træningspas ved at tilføje og fjerne øvelser til “Dagens træning”. 

I bunden af app’en ser du vores “Introduktion” samt “Om app’en” hvor du kan læse lidt om hvem der står bag og hvordan man bruger app’en korrekt. 

Helt øverst i app’en finder du vores fantastiske søgefelt, som lader dig navigere rundt imellem alle årgange, fokuspunkter, navne samt meget mere. 


Øvelsesbibliotek

Nedenfor ser du vores øvelsesbibliotek. Her kan du både se hvordan vores øvelser er delt op i forskellige fokuspunkter og du kan se et eksempel på en enkelt øvelse. Vores øvelser er delt op i 6 forskellige fokuspunkter. Fokuspunkterne er: pasninger, teknisk, forsvar/angreb, fysisk, afslutninger og målmand.

Til hver enkelt øvelser har vi givet stjerner, alt efter hvor god øvelsen er. Derudover kan du hurtigt se hvilken aldersgruppe øvelsen passer til, samt hvilket fokuspunkt øvelsen har. Du kan derudover også forstørre skitsen, hvis du har brug for at studere øvelsen nærmere. Den grønne knap i midten sørger for at du kan tilføje den pågældende øvelse til “Dagens træning”.

 

Der er nok fodboldøvelser i denne app, til at gennemføre træningspas til en hel sæson. Du kan selv sammensætte øvelserne på utallige måder, og fokuspunktet vil aldrig være det samme. Du må helt selv bestemme hvor stor en del af træningen, som du bruger på hvert fokuspunkt. Det er helt op til dig. Dog skal du stadig tænke på aldersrelateret træning. Nedenfor kan du se hvad vores nye app til fodbold indeholder af fokuspunkter. 

Pasningstræning
Her er der fokus på gode præcise afleveringer, bevægelse samt sammenspil. Det er utrolig vigtigt, at spillerne har god spilforståelse, kan lave præcise inderside afleveringer og ved hvordan de skal tilbyde sig i forhold til hinanden. Dette fokuspunkt vil træne spillerne i alle disse færdigheder.

Teknisk træning
Hvis en spiller har gode tekniske færdigheder, er det nemmere at komme ud af pressede situationer. Jo bedre boldbehandlingsevner, des bedre spiller. Sådan er det, og derfor er det utrolig vigtigt, at træne spillerne i teknisk træning allerede fra en tidlig alder. Helst så tidlig som mulig ved U5, U6, U7 alderen og op.

Forsvar- og angrebstræning
I dette fokuspunkt lærer spillerne at placere sig korrekt på banen, presse korrekt samt bevæge sig korrekt. Dette er både når det gælder forsvarstræning og angrebstræning.

Der vil blive trænet i forskellige formationer, presspil, forsvarsspil samt angrebsspil.

Fysisk træning
Den fysiske træning er en meget vigtig faktor, hvis man vel og mærke gerne vil vinde fodboldkampe. Specielt ved de ældre årgange spiller en god fysisk form en stor rolle. Dette fokuspunkt vil derfor træne spillerne i konditionstræning samt styrketræning.

Afslutningstræning
Mange spillere vil gerne drible bolden ind over målstregen, men hvorfor skal de gøre det, hvis man kan score fra 20 meters afstand? Jo bedre afslutter en spiller er, des flere mål kan han/hun score. Derfor skal der både trænes vristpark, halvliggende vristspark, yderside, inderside osv.

Målmandstræning
Målmanden er ofte en overset spiller på mange hold. Målmanden kræver mindst ligeså meget træning med hænderne, som spillerne gør med fødderne. Derfor skal målmændene på holdet gå sammen i par, og træne hinanden i forskellige situationer. Træneren kan selvfølgelig også hjælpe til.

Hver øvelse henvender sig bedst til bestemte årgange. Nogle øvelser henvender sig mest til U5-U10, mens andre henvender sig til U12+ osv. Men helt grundlæggende set, kan (næsten) alle øvelser bruges til alle årgange. Det kommer sådan set bare an på, hvilke krav du stiller til spillerne som træner. Alle øvelser i mit øvelsesbibliotek kan både laves sværere og simplere. Det er kun fantasien der sætter grænser.