Få hjælp af forædrene i fodboldtræningen

Få hjælp af forældrene i fodboldtræningen

Det er vigtigt at få forældrene, til at hjælpe til i fodboldtræningen, hvis de alligevel bare står og kigger på. De kan hjælpe med at gøre den struktureret og motivere spillerne.

Forældrehjælp er altid en god ting, både når vi snakker om hjælp til forskellige turneringer, som klubben afholder, og når vi snakker fodboldtræning. Hvis du til dagligt træner unge fodboldspillere, som cirka er U5, U6, U7, U8 eller måske U9, så står der ofte forældre på sidelinjen, og kigger på. Forældre er ofte interesserede i at se deres små spillere, hygge sig med andre på samme alder, og derfor kan du som træner med fordel inddrage dem i selve træningen.

Men hvad hjælper det? For det første gør det træningen mere overskuelig for dig som træner, da du ikke er ene om at holde styr på de mange spillere. For det andet kan forældrene fx gøre træningen mere effektiv, ved at fortælle spillerne hvordan de skal gøre, hente bolde eller heppe på spillerne. Spillerne kommer derved til at føle sig endnu mere trygge, da det måske er deres egne forældre, som hjælper til. Det hjælper derudover også på motivationen hos spillerne, som du også kan læse mere om i et af mine andre blogindlæg. Motivationen er nemlig en vigtigt faktor for en vellykket fodboldtræning. Se indlægget her.

 På det mere klubmæssige plan, kan man også få frivillig hjælp fra forældre, som gerne vil støtte deres lokale klub. Det er faktisk overraskende mange, som gerne vil sætte en eftermiddag eller aften af i klubbens tegn. Det kunne fx være at din fodboldklub afholdte en årlig turnering, hvor der var brug for ekstra bemanding til at holde styr på det administrative. Her er forældrene altid et utrolig godt kort at have i baghånden. Det kunne også være, at de ville hjælpe til med at reklamere for et stævne eller en større begivenhed, som blev afholdt i forbindelse med klubben. Der er næsten ingen begrænsninger for, hvad de vil hjælpe til med, bare så snart det står i klubbens tegn, og støtter klubben. 

Jeg håber, at du kunne bruge indlægget til at inddrage forældrene endnu mere i din fodboldtræning.

Visit-kort-Kristoffer Krüger

Share on Facebook
Facebook
Tweet about this on Twitter
Twitter
Share on LinkedIn
Linkedin
Email this to someone
email

Del så andre også kan få glæde af fodboldtraeningen.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*