Pas på med hovedstødstræning

Pas på med hovedstødstræning

Hovedstødstræning er IKKE for alle årgange!

Når man som fodboldtræner underviser spillere i fodbold, har man et ansvar. Ansvaret går ud på, at føre spillerne sikkert og trygt igennem træningen. Derfor skal du som træner, være opmærksom på, hvad spillerne er i stand til, og hvad de ikke er fysisk stærke nok til.

Selvom det er meget få ting, som man skal tage hensyn til som fodboldtræner, så er der dog nogle få ting, som man skal være opmærksom på. Her tænker jeg specielt på, hvad de er i stand til fysisk i de yngre årgange. I de yngre årgange er spillerne langt fra udviklet, både med hensyn til knogler og muskler, og derfor er der nogle øvelser, som man specielt skal passe på.  

Pas på med hovedstødstræning

Hovedstødstræning er et af de punkter, som man skal være meget påpasselig med at træne de yngre årgange i. Men hvad kan der ske? Det kan jeg hurtigt fortælle dig, fordi børn har et forholdsvis stort hovede i forhold til resten af deres krop, og deres nakke er ikke stærk nok til så stor belastning, som et hovedstød kan forårsage. Forskning har vist, at et hovedstød kan medføre hjernerystelser, og i værste tilfælde hjerneskader senere hen. Det kan selvfølgelig lyde ret voldsomt, når vi snakker om noget så harmløst som et hovedstød, men hvorfor tage chancen?

Hvornår må spillerne så lave et hovedstød? Det anbefales at børn under U12 ikke på udføre hovedstød. Derfor bør hovedstødstræningen helt udelukkes fra den yngre årgange. Her er det altså U5, U6, U7, U8, U9, U10 og U11 der ikke skal træne hovedstød. Når spillerne når U12-alderen, kan man som træner så småt begynde at træne sine spillere i hovedstød, men husk altid at starte forsigtigt op! Fortæl dem grundigt hvordan et korrekt hovedstød udføres, bl.a. at spillerne skal spænde i nakken. 

Der er selvfølgelig også forskning, som siger, at hovedstød ikke har nogle alvorlige skader på spillerne – men lad nu være med at teste det i praksis. 😉

Visit-kort-Kristoffer Krüger

Share on Google+Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on LinkedInEmail this to someone
Del så andre også kan få glæde af fodboldtraeningen.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*