spilforsåelse ifølge Horst Wein

Spilforståelse ifølge Horst Wein

I dette blogindlæg har jeg valgt at skrive lidt om en velkendt ”fodbold-filosofi”, som kommer fra en meget anerkendt træner verden over. Denne træner hedder Horst Wein, og hvis du ikke har stiftet bekendtskab med ham før, er det på høje tid, at du gør det! Indlægget kommer til at handle om spilforståelse ifølge Horst Wein.

Horst Wein er kendt som en træner, der har haft indflydelse på mange tusinde trænere verden over med sin helt egen fodboldfilosofi. Han kommer oprindeligt fra Tyskland, men er bosiddende i fodboldens by – Barcelona. Han brænder for fodbolden mere end nogen anden, og det kan man også se ud fra alle de lande, som han har spredt sin fodboldviden til.

Spilforståelse, er ifølge Horst Wein, en MEGET vigtig faktor ifølge Horst Wein, og han mener, at man skal lære spillerne at bruge hovedet imens de spiller fodbold i en meget tidlig alder. Fodbold er altså ikke en sport hvor man kan efterlade hovedet i omklædningsrummet, men der skal hele tiden tænkes i løbet af kampen. Dette er både hvordan spillerne skal løbe i nye positioner, hvordan de kan aflevere bolden på den bedst mulige måde, hvordan en spiller kan dirigere sine medspillere osv. Det hele handler altså om taktik. Fodboldspillere skal kune løbe, tænke og spille fodbold på samme tid, og det kræver altså træning. Så derfor skal du som fodboldtræner huske at træne forskellige fodboldøvelser, hvord spillerne skal tænke.

Det er faktisk ikke så svært at finde gode fodboldøvelser, hvor spillerne skal tænke sig om, for at spille sig frem til store chancer. Se et framragende eksempel nedenfor.

Spil på 4 mål

En enkelt og god fodboldøvelse hvor spillerne skal tænke ekstra meget er ved at spille på 4 mål, som er placeret i en firkant. Der spilles nu 4 vs. 4, og der kan scores i alle målene. Dog er der én regel, og det er at der ikke må scores i det samme mål 2 gange i træk. Derved skal spillerne hele tiden tænke på nye bevægelsesmønstre, og bruge hjernen for at score flest mål. Derudover skal de forsvarende spillere også hele tiden tænke over hvilke 3 mål som de skal beskytte, og det kræver at de tænker sig godt om!

Spilforståelse ifølge Horst Wein

Hvis du har at gøre med ældre spillere, kan du med fordel tilføje flere spillere til hvert hold så der spille 5 vs. 5, 6 vs. 6 osv.
Jeg ved af erfaring at denne øvelse er rigtigt god for spilforståelse, og så snart spillerne har fundet ’fidusen’ ved øvelsen, bliver der scoret rigtig mange mål.

Vigtige Horst Wein pointer

  • Spillerne skal bruge hovedet når de er til fodbold
  • Spillerne kan maksimum koncentrere sig i 15 min. om én bestemt øvelse
  • Lad være med at råbe fra sidelinjen, spillerne skal tænke selv
  • Brug tiden på øvelser som spillerne ikke kan lave derhjemme i baghaven
  • Lad dem spille i starten når de har energi, forklar dem derefter taktik

Jeg håber, at du er tættere på at have dannet din egen lille ”fodbold-filosofi”, og så håber jeg, at den er blevet stærkt inspireret af dette indlæg. Send mig en mail hvis vi skal diskutere ”fodbold-filosofi” eller noget helt andet.

 

Share on Google+Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on LinkedInEmail this to someone
Del så andre også kan få glæde af fodboldtraeningen.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*